Vision, mission og værdier
Vision
Vi stræber efter at give de unge optimale forudsætninger for at udforske deres egne ressourcer og udvikle de nødvendige færdigheder i overgangen fra ungdomsliv til voksenliv
Mission
Vi skaber et trygt og inkluderende bomiljø, der støtter den enkeltes udvikling mod et så selvstændigt liv som muligt.
Dette gør vi ved at:
- Styrke de unges hverdagskompetencer inden for personlige og praktiske områder
- Udvikle de unges sociale kompetencer gennem deltagelse i sociale aktiviteter og mulighed for etablering af relationer
- Øge de unges trivsel og livsmestring via jeg-støtte samt værktøjer & teknikker til at tackle udfordringer i deres daglige liv
Værdier
Faglighed er for os den teoretiske viden om målgruppen, som vi integrerer med vores pædagogiske praksis i dagligdagen. Vi opdaterer denne viden løbende og anvender den til at udvikle og finjustere vores pædagogiske metoder.
Råderum er en værdi, vi værdsætter. Vi anerkender betydningen af ansvarlighed og muligheder for handling. Samtidig ser vi muligheder i forskelligheder og tilbyder råderum baseret på individuelle kompetencer.
Åbenhed er en central værdi for os. Vi prioriterer ærlig og imødekommende kommunikation, og vores tilgang bygger på gensidig tillid. Dette skaber tryghed og forbedrer samarbejdsvilkårene.