Gå til hoved indhold

Broens KRAMS

Fra en ung flytter ind på Broen arbejder vi dynamisk og helhedsorienteret med at kortlægge den unges ressourcer, kompetencer og potentialer.

Kort om metoden

På Broen medtænker vi fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, når vi støtter den unge til øget selvstændig livsførelse.

Derfor bruger vi Peter Thybos ’Det dobbelte KRAM’ som analysemodel. Det er en sundheds-og trivselsmodel, som er en forkortelse af de fire velkendte livsstilsfaktorer (kost-rygning-alkohol-motion) og fire faktorer, som har stor betydning for mental og psykisk modstandskraft (kompetencer-relationer-accept-mestring).

​Vi har suppleret med en niende faktor S, der står for søvn og en tiende faktor S, for stress/sårbarhed.

Broens KRAMS i praksis

Broens KRAMS danner fundamentet til den pædagogiske plan, og deraf rammesættes også det daglige pædagogiske arbejde med de unges udvikling og trivsel.

Vi arbejder cirkulært med seks KRAMS-aktiviteter.

Vi stiller skarpt på den unges helbred og mentale sundhed, trivsel, kompetencer og strategier, ved at skabe forskellige refleksions- og dialog rum på tværs af pædagogiske teams og sammen med den unge.

KRAMS-runderne afholdes i de respektive teams, med det andet team som et refleksivt team.

KRAMS-runden er med til at synliggøre, på hvilke områder der skal sættes ind i den unges liv og hvad indsatsen fremadrettet skal indebære. Kontaktpædagogen sikrer sig overblik vedr. bestilling, mål og evaluering fra den pædagogiske handleplan og forbereder et kort oplæg til KRAMS-runden

Ad hoc møderne skaber et rum, hvor outputtet fra KRAMS-runderne debatteres og konkretiseres til pædagogiske mål for det kommende år.

​Kort efter KRAMS-runde indkalder kontaktpædagogen en kollega fra hver matrikel af Broen. Det tilsigtes at outputtet fra ad hoc mødet skal være oplæg til at lave et Mind Map i samarbejde med den unge.

Mind Map bruger vi som redskab, som giver de unge medindflydelse og ejerskab.

Sammen gennemlæser vi den kommunale bestilling og gennem dialog tages udgangspunkt i den unges tanker og ønsker, for de mål der vælges at fokuseres på og arbejdes med det kommende år.

Pædagogisk plan

Udarbejdes af kontaktpædagogen og rummer konkrete handleanvisende beskrivelser af, hvordan der arbejdes med målet og hvillen støtte der gives.